Et udvalg af mine kanaliserede digte:
(\o/)
/ \
Jeg er
Jeg er
en lille del
af det store univers
jeg er en mikro i makro
en enkelt brik
i det store spil
jeg er en del af det hele
en enkelt tråd
i det smukkeste mønster
der væves uløseligt
komplekst
i al sin enkelthed
(\o/)
/ \
Morgenmøde
(dedikeret til min mor ved hendes bisættelse i Haslev Kirke. Præsten William Salicath var så venlig at læse digtet op som en afslutning på en meget smuk kirkehandling)
I lyset af dig vil jeg vækkes
og synge min glæde ud
til dig skal hænderne rækkes
min Fader-Moder Gud
jeg takker for alt du har givet
og sender min kærlighed
til alt hvad jeg møder i livet
og alt hvad jeg førhen led
Da gives mig gyldne løfter
og Paradis er mig så nær
nu findes der ingen kløfter
kun toppen af bjerget er her
herfra er det smukt at skue
når natten svinder bort
vil solen følge sin bue
og stråle i himlens port
(\o/)
/ \
At elske livet
(dedikeret og kanaliseret til min datter på hendes 18-årige fødselsdag)
Min kære datter
ånd livets latter
dybt i dit bryst
lad hjertet fylde
lad livet hylde
lad tiden tegne sig lys.
Mal med din pensel
glæde og længsel
og farv dit liv
med smukke nuancer
tag ingen chancer
brug hele paletten, min ven!
(\o/)
/ \
Evig længsel
Nu hviler frøet
der sprang fra moderplanten i fjor
uendeligt blidt og kærligt
i favnen hos Moder Jord
Nu drømmer frøet
om sommerens minder kære
hvor længe endnu
skal det sin kapsel bære
Så taler Vinter:
"Sig mig, er sommerens tørke
da bedre end vinterens mørke"
Da løsner en dag
Moder sit tag
og solens varme vækker de små
som gives en plads at vokse på
Nu står de i flok
rækker sig op
mod altings Skaber foldes de ud
i evig længsel efter Gud.
(\o/)
/ \
Glæden
(dedikeret til en sjæleven)
Og glæden - den flyver hurtigt forbi
hvis ikke jeg favner den
og inviterer den indenfor i mit hus.
Hej glæde - her må du bo!
ja, du får altså ikke dit egen rum
for her må du være overalt.
Tag endelig plads ved mit bord,
værs´go´ hvil dig på min pude.
Ja, du må endda hoppe ind i mit hjerte
og blæse så mange glædesbobler
at de fylder hele mit hjerte
mit bryst, mit univers.
Hej glæde - byd min smukke datter op
til evig glædesdans
og styg hendes hår,
når jeg ikke kan være der.
Svøb min kærlige søn i lys
og giv ham en krammetur,
når jeg ikke kan gøre det.
Hop op i min mands brystlomme
og gør kur til hans hjerte,
når jeg ikke er hos ham.
Så vi alle véd, at vi er elsket,
og glæden - den flyver aldrig forbi.
(\o/)
/ \
Buketten
Åh, kunne jeg dog blot
hver gang jeg fejler
se mig selv
som den smukkeste rosenknop
der blot er ved at folde sig ud
til endnu større skønhed
da kunne jeg elske alverden
og ved mit bryst
ville jeg favne denne smukke buket
af unikke og strålende blomster
der er skabt af os
(\o/)
/ \
Bjerget
Som bjerget rejste du dig
fra det flade landskab
fyldt af solens stråler
levede du i himmelsk lys
var ét med jordens indre puls
du iagttog
vindenes leg omkring dig
du indså
at selv om de skabte turbulens
på din overflade
forblev du uberørt
i dit sande fundament.
(\o/)
/ \
Butterfly
Like a golden butterfly
you fly
from one devine flower
to another
collecting holy nectar
the essence of life
which nourishes your soul
and urge you to fly
(\o/)
/ \
Intet ocean
Jeg favner i jubel livet i livet
en sommerdag ved havets bred
her står jeg stille med lukkede øjne
og nu kan jeg se alting klart:
- men intet ocean
kan slukke den hellige ild
der brænder i mit hjerte -
Blide vinde, der bæres frem
på vinger af lette væsner
rullende bølger, der bruser kækt
i nymfernes lange hår
solens gyldne stråler
som langsomt varmer verden
hèr står jeg og er så lille
- men intet ocean
kan slukke den brændende tørst
jeg har i mit hjerte
efter mere lys -
(\o/)
/ \
Livets maske
(dedikeret til min bror, som alt for tidligt forlod tilværelsen i 2006)
Livets maske som vi bærer
bløder vi af hver dag
vi ser ham ikke længere som han var
snarere med et glimt af forståelse
af sjælenes rejse gennem slørenes verden
og da vi nu har os selv til gode
må vi rejse os
og forlade maskeraden
Sjælens hjerte
som vi bærer
pulserer i os hvert nu
vi ser os ikke længere som et offer
snarere som en aktiv medskaber
i et fælles liv
og da vi nu har os selv til gode
må vi rejse os
og fejre kærligheden
(\o/)
/ \
TØ
Som bjergtoppens stolte isdække
der MÅ lade sig tø
dråbe for dråbe
fra årets første solskinsdag
sådan smelter isen om mit hjerte langsomt bort -
og jeg kommer nærmere dig
Som sneens dansende fnug
der MÅ lade sig lede
trin for trin
af vejrgudens nådige pust
sådan overgiver jeg kærligt mig selv -
og kommer nærmere dig
Som elvens brusende strøm
der MÅ kaste sig ud
sekund for sekund
fra den sikre klippeblok
sådan kastes jeg ud fra svimlende højder -
og kommer nærmere dig
Som plantens sarte væsen
der MÅ folde sig ud
blomst for blomst
for at optage solens livgivende glød
sådan folder min lotus´ kronblade sig ud -
og jeg kommer nærmere dig
Som himlens funklende stjerner
der MÅ lyse i natten
fra Evighed il Evighed
for at lyse vejen for andre
sådan skal mit sjælslys altid stråle -
og jeg kommer nærmere dig -
i mig!
(\o/)
/ \